Investornetværk

Struer Kommune har etableret et lokalt netværk, hvor lokale iværksættervirksomheder og investorer kan mødes

Struer Kommune har oprettet et lokalt investornetværk, så lokale iværksættervirksomheder ikke blot får adgang til kapital, men også får mulighed for sparring med private investorer, der har særlig interesse i det vestjyske erhvervsliv.

Som en del af Erhvervsstrategi 2021 arbejder Struer Kommune med at fremme iværksætteri og understøtte væksten i mindre virksomheder. Et vigtigt led heri er at sikre adgangen til kapital, da kapitalfremskaffelse i en opstartsperiode kan være overordentlig vanskelig, da iværksættere i sagens natur ofte har begrænsede midler selv, og der ikke er indtægter i virksomheden endnu.

Gennem et lokalt funderet setup er det målet at bringe kapitalsøgende iværksættervirksomheder sammen med privatpersoner/investorer, der har interesse i at støtte vækstvirksomheder i Struer Kommune.

Investornetværket er derfor et lokalt netværk, hvor lokale iværksættervirksomheder og investorer kan mødes, herunder også potentielle tilflyttervirksomheder og iværksættere.

Få mere information om investornetværket ved at kontakte:

Helle Toftgaard, konsulent, STARTVÆKST Struer på telefon 29 24 88 23 eller mail: ht@startvaekst-struer.dk

Claus Falk Petersen, chefkonsulent, Struer Kommune på telefon 51 14 26 31 eller mail: cfp@struer.dk